re:connect konfliktmægling er målrettet at genskabe forbindelsen mellem mennesker, når relationen er udfordret af konflikt.
Når forbindelsen lider på grund af uoverensstemmelse eller konflikt, kan vejen tilbage til en god kontakt og et godt samarbejde virke uklar.
I en re:connect konfliktmægling træder jeg ind som upartisk mediator og hjælper med at genskabe forbindelsen igennem en struktureret konfliktmæglingsproces.
Som mediator er min rolle at sikre, at I får bedre forståelse for hinandens oplevelser af konflikten og hvordan konflikten påvirker jer.
Konfliktmæglingen er en succes, når den bidrager til bedre gensidig forståelse og en løsning som alle parter kan se sig selv i.
Kort sagt handler en konfliktmægling ikke om at få eller have ret. Målet er at få en bedre indsigt i hinandens og egne oplevelser.
Øget indsigt i, hvad konflikten gør ved jer hver især, er en af nøglerne til at låse op for en konstruktiv dialog og muligheden for at bevæge sig mod en fælles løsning på konflikten.
Forud for den fælles mægling mødes jeg med parterne individuelt.
Formålet med de individuelle møder er todelt:
Det giver mulighed for at vende forløbet, egne følelser og perspektiver i et fortroligt rum.
Parterne klædes på til det fælles møde. Det sikrer fælles forståelse af processen og de spilleregler, der er i en konfliktmægling. Resultatet er en mere rolig og balanceret konfliktmægling.
Den fælles mægling foregår på neutral grund og det er min rolle som mediator at mediere forløbet.
Behovet for konfliktmægling slutter, når parterne er nået frem til en fælles løsning på konflikten.
Hvis der er nogle af præmisserne omkring løsningen, som den ene part ikke kan se sig selv i, så vil konflikten fortsætte med at ulme i det usagte og blusse op igen over tid. Det er derfor kun en fælles løsning, som begge parter kan se sig selv i, der afslutter en konflikt.
Hvor lang tid tager en konfliktmægling?
Konflikter findes i forskellige størrelser og intensiteter. Der er derfor ikke et facit på, hvor lang tid en konfliktmægling tager. Som beskrevet ovenfor slutter mæglingen først, når parterne har fundet frem til en fælles løsning, som de begge kan se sig i.
Når det er sagt, arbejder jeg med nogle rammer, som sikrer, at vi har tiden til at tage de nødvendige dialoger i konfliktmæglingen.
Jeg afsætter derfor 1,5 time til hver indledende samtale. Til fælles møder afsættes der 2-3 timer pr. gang.
Nogle konflikter er løst efter den første fælles mægling andre konflikter kræver flere mæglinger. Det kommer igen an på konfliktens størrelse og intensitet.